Nystartet webshop – 29 idéer til at skabe trafik til butikken

Som nystartet webshop, der kan det være svært at skaffe trafik og få gang i salget. Her er nogle ideer til, hvordan du skaber trafik på din webshop. Nogle af metoderne er selvfølgelig mere effektive end andre, men mange bække små…

 

1: Adwords

Adwords er klassikeren – Her er det nemt og hurtigt at booste trafikken til ens webshop. Man betaler typisk pr. klik og man kan integrere konverteringssporing, så man direkte kan se afkastet af ens udgifter. Altså kan man se hvor mange penge man omsætter for, ned til hvert enkelt søgeord.  

Man har også mulighed for at integrere det med Google Merchant og få billedreklamer i Google.

2: Facebook ads

Ligesom Adwords, er det muligt at købe betalt markedsføring via Facebook. Også her er det muligt at indsætte konverteringssporing og se om man tjener eller taber penge på kampagnerne.

3: Pricerunner

Hos Pricerunner kan man betale sig til relevant trafik, ved at deltage i deres prissammenligninger. Her betaler man typisk pr. klik eller konvertering.

4: Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering har selvfølgelig en naturlig placering på denne liste. Sørg for at arbejde aktivt med søgemaskineoptimering i alle dets aspekter, så bør det med tiden give en positiv udvikling ift. Organisk trafik.

5: Twitter

Har du noget interessant at bidrage med, så kan Twitter være en undervurderet trafikkilde. Jo mere relevant du kan bidrage med, jo flere følgere vil du få og dermed også potentiel trafik til din webshop.

6: Deltag på relevante forummer

Sælger man bestemte varer, så kan det være smart at deltage i relevante forummer. Bidrag positivt og link kun til dit indhold når det er relevant. Målet er at blive anset som ekspert indenfor sit felt, så skal det nok generere trafik til din webshop.

7: Lav relevante Youtube videoer

Youtube er som mange ved det, faktisk verdens 2. mest besøgte søgemaskine. De rigtige videoer kan være med til at skabe trafik, f.eks. hvis man rammer den rigtige indgangsvinkel.

8: Dyrk content marketing

Content marketing er det nye sort. Skab indhold som er værd at dele og som hjælper den besøgende. Perfekt i kombination med søgemaskineoptimering.

9: Hav en nyhedsbrevsliste

Hvis du ikke har en nyhedsbrevsliste, så er det med at komme i gang.

10: Visitkort

Køber du nok af gangen, så koster visitkort jo nærmest ingenting. Del ud til højre og venstre, måske med en rabatkode.

11: Affiliate marketing

Affiliate marketing er en anden måde at skabe trafik på. Du betaler publishers for at skabe salg og der afregnes automatisk via en 3. part (Affiliate netværk).

12: Kelkoo

En konkurrent til Pricerunner. Kan måske ikke levere samme trafikmængder, men de kan være værd at overveje.

13: Deal sider

Man kan f.eks. sælge gavekort via diverse deal sider. Det kan ende med et økonomisk underskud, da deal siderne tager sig godt betalt, men det kan skabe opmærksomhed og potentielle kunder til fremtiden.

14: Kontakt bloggers for promovering

Spot de bloggers som skriver omkring din niche og kontakt dem. Selvom bloggers bliver mere og mere bevidste om deres værdi, så kan mange overtales mod et gavekort, gratis produkt eller lignende.

Husk at markedsføringen af din shop, helst angives som et sponsoreret indlæg, for at overholde markedsføringsloven.

15: Lav gæsteindlæg

Har du interessant viden eller noget spændende at skrive? Så kan du måske få lov til at skrive et gæsteindlæg på en relevant blog. Find relevante blogs og prøv at sælg ideen. Det kan både give trafik og bedre Google placeringer.

16: Instagram

Nogle typer af produkter er perfekte til markedsføring via Instagram. Sælger du produkter på deres udseende, som f.eks. smuk brugskunst eller lignende, så kan der helt sikkert findes relevante besøgende på Instagram.

17: Pinterest

Som Instagram, kan Pinterest være en alternativ måde at skabe opmærksomhed omkring ens produkter (Og skaffe besøgende).

18: Google+

Er du i den tekniske niche, så kan Google+ faktisk være et godt sted at deltage aktivt. Segmentet hos Google+ er nok mere til gadgets end rideudstyr.

19: LinkedIn

Endnu et socialt medie, som igen henvender sig til lidt specielle målgrupper. Sælger du B2B ydelser/produkter er LinkedIn et fantastisk sted at promovere dig selv eller dit produkt.

20: Afhold konkurrencer

Der findes en lang række websites, hvor man kan se oversigter over konkurrencer på nettet. Ved at afholde en konkurrence, kan man få et link fra de sites. Desuden kan en konkurrence bruges på ens sociale medier.

21: Email signatur

Husk nu at inkluder et link til din webshop i din e-mail signatur.

22: Udsend pressemeddelelser / Opsøg medierne

Har du en god historie? Kan du ramme de rigtige medier, så kan det give tonsvis af trafik. Det kan selvfølgelig være svært at komme i de store medier, men måske du kan starte med et mindre medie?

23: Start en Facebook gruppe / side

Sælger du hundefoder, så kan du starte en gruppe/side for hundeejere. Måske tomme kalorier ala ”Os der elsker vores hund” – eller en seriøs gruppe, hvor der bliver delt viden omkring hundetræning. Mulighederne er enorme, og det kan bruges som en stærk trafikkilde til ens webshop.

24: Annoncér i Apps

Mange apps er reklamefinansierede. Derfor kan det være en idé at annoncere med dine produkter eller din webshop i spil eller lignende. Både på iOS (iAd) og Android (AdMob) kan du købe dig til visninger ligesom på Google og Facebook.

Det kræver dog nok et tilpasset varesortiment (I forhold til app-typen), hvis trafikken skal konvertere. F.eks. annoncerer for sportstøj i Endomondo (Motionsapp), eller sælge specialvin via Vivino-appen (Vinanmeldelser), osv.

25: Brug QA koder i relevante magasiner/blade

Sælger du brugskunst kan du f.eks. annoncere i Bo Bedre og vha. QA kode linke ind til din webshop eller et bestemt produkt i din webshop. På den måde kombinerer du det fysiske medie med det interaktive medie.

26: Få et link fra dine leverandører

Mange leverandører har et website, hvor de linker til de butikker der sælger deres produkter. Det er både godt SEO mæssigt, men kan også skabe trafik.

27: Reklamegaver

Små reklamegaver, som f.eks. keyhangers kan være med til at promovere din webshop.

28: Banner på bilen

Hvis du alligevel kører meget rundt i din bil / varevogn, så kan du jo lige så godt have en reklame for din webshop?

29: Køb reklameplads

Findes der nogle relevante websites i din branche, så kan du jo kontakte dem og høre om du ikke kan købe annoncering hos dem.  

Det var lige 29 hurtige hurtige idéer - Forhåbentlig kan nogle af dem inspirere dig, så du kommer i gang med at markedsføre din webshop

Jesper Sølund Hansen
SEO / SEM

Er du interesseret i at vide mere?


Tlf. 60 254 009
jesper@redweb.dk

Google+

Bliv kontaktet

Indtast dine kontaktinformationer herunder, så kontakter vi dig.

Telefon
Mail

Udbyg din online viden