Google lancerer det sociale medie Google+

Så har Google lanceret deres nye sociale medie: Google+

Så kaster Google sig ind i kampen om de sociale medier med Google+.

Google+ - det nye Facebook?

Google+ har været længe undervejs, men nu lanceres det endelig, først i en begrænset udgave - og derefter vil alle få adgang til det. Google+ minder om Facebook på mange områder - f.eks. indeholder Google+ The Stream, som minder meget om Facebooks news feed. Her kan brugerne af Google+ dele billeder, videoer og links med hinanden ligesom på Facebook. Man kan allerede nu se, at designet på Google har ændret sig som en forberedelse til Google+. Øverst på Googles sider er der nu en sort linje, som snart vil blive udvidet med et log ind til Google+.

Google+ - et målrettet socialt medie

I modsætning til Facebook er Google+ lavet, så brugerne fra starten kan dele deres venner ind i sociale grupper, som kaldes Circles i Google+. Tanken er, at man bedre kan kategorisere, hvor ens venner hører til, og derfor også kan målrette statusopdateringer osv. efter dette.

Udover Circles udmærker Google+ sig med Sparks, som er et sted, hvor du kan samle alle dine interesseområder på nettet. Søger du på "fladskærmstv", vil du løbende kunne se lignende søgninger med links til artikler og videoer.

Derudover kan nævnes Hangout, som minder en del om Skypes video chatgrupper.

Alt i alt er dette et spændende nyt tiltag fra Google, og det skal blive interessant at se, hvordan det klarer sig i forhold til de etablerede sociale medier som Facebook og Twitter. SEO vinklen er også interessant - hvad kommer Google+ til at betyder for SEO? Nok ikke det store til at starte med, men man forestiller sig, at Google+ ligesom alle de andre sociale medier vil kunne bruges i SEO øjemed.

Udbyg din online viden