Joomla! Super Sprint 2017

 

 

37 Joomla! udviklere, integratorer, marketingfolk & designere brugte sammenlagt 950 timers arbejde i London på at forme fremtiden for Joomla! projektet.

Joomla! projektet er en frivillig organisation med medlemmer fra hele verden, der samarbejder for at forbedre den digitale Joomla! Open Source platform.

37 dygtige og forskelligartede frivillige mødtes henover weekenden d. 21-22 januar i London til Joomla! Super Sprint. 950 timers sammenlagt arbejde indgik i eventet, der førte folk sammen med det formål at diskutere og bearbejde de forskellige aspekter af Joomla! projektet.

Det var en weekend med fokus på fremskridt og samarbejde. Fordi de frivillige arbejder online fra forskellige lande i verden, er det en sjælden lejlighed at kunne mødes personligt og udnytte den kollektive energi til at bevæge projektet fremad. Der blev delt idéer og skabt samarbejde mellem de forskellige hold for at fremlægge og målrette de igangværende udviklingsmuligheder for 2017.

Dette Sprint markerede et nyt kapitel for Joomla!s frivillige med et større antal deltagere end nogensinde før, samt et styrket fokus på nye måder at samarbejde på. De forskellige hold blev forenede med det fælles mål at gøre Joomla! bedre end nogensinde.
Britta


Britta, redWEBs Lead Digital Art Director, var en af de personer, der deltog i Joomla! Super Sprint. Britta er en del af Joomla!s User Experience team, der arbejder for at gøre Joomla! mere brugervenlig og tilgængelig for et bredere publikum.

"Der sker mange spændende ting, vi møder nye folk og deler nye idéer. Stemningen er meget positiv og energisk. Det føles, som om vi bevæger os ind i en ny æra af inspirerende muligheder," siger Britta.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad der foregik under eventet, samt mere om de planer, ændringer og tilføjelser, som de forskellige Joomla! teams vil gennemføre i 2017.

Du kan også læse de forskellige teams' rapporter fra Joomla! Super Sprint på den frivillige Joomla! portal her.

 

Indhold:

1) Hvad sker der med Joomla!?
2) User Experience (UX) teamet
3) Marketing teamet
4) Joomla! 3.8 Media Manager
5) Joomla! Extensions Directory (JED) teamet
6) SEO teamet (el. Joomla! Optimisation Team)
7) Joomla! 4.0: Features & Improvements
8) Certification Teamet
9) Vil du gerne være frivillig?

Hvad sker der med Joomla!?

Joomla! 3.7

En ny version af Joomla! er på vej!

Joomla!s marketing team er ved at udarbejde de endelige detaljer om version 3.7, der forventes at være færdiggjort i april måned. Samtidig arbejder vores designere på de sidste rettelser og ændringer, der skal implementeres, før den nye version kan blive udgivet.

3.7 kommer til at indeholde 700 forbedringer og 37 nye funktioner. Her er nogle af de største:

  • Brugerdefinerede felter
  • Forbindelsesstyring med flere sprog
  • Tilpasselig admin menustyring
  • Renere og kortere URLs med den nye router

Alpha versionen blev udgivet d. 19 januar.

Du kan læse mere om de forskellige features, samt lære mere om, hvordan du kan hjælpe her. 



joomla image

User Experience (UX) teamet

UX teamets primære fokus under Sprintet var at forfine deres brugeroplevelsesproces. UX teamet mødte med det nye Media Manager team, samt udviklerene bag Joomla! 4, for at diskutere kommende brugerundersøgelser, designskabeloner og identificering af de områder, hvor UX teamet kan bidrage med mest assistance. Her er nogle af de kommende forbedringer til interfacet:

  • Brugerdefinerede felter (3.7)
  • Media Manager (3.8)
  • Skabelon til backend (4.0)
  • Kontrolpanelet / forsiden (4.0)
  • Artikellisten og redigeringsinterfacet (4.0)
  • Værktøjslinjen (4.0)

Gæstermeeting image

JUX og marketing havde fornøjelsen at møde to eksperter på Sprintet: Martin Janes, en brugeroplevelseskonsulent, og Renata Douglas-Smith, en brugerrejseekspert.

De gennemgik gruppernes foreslåede proces for integration af UX-strategier i Joomla! projektet, og kom med forslag og feedback til eventuelle forbedringer.

UX teamet præsenterede deres færdiggjorte proces til de andre teams, og de udgiver en artikel i februar, der nærmere beskriver de planlagte procedurer og anbefalinger.

martin janesrenata

Gæster: Martin Janes, brugeroplevelseskonsulent and Renata Douglas-Smith, brugerrejseekspert.

Marketing teamet

Marketing teamet har arbejdet på at øge Joomla!s markedsandel ved identifikation af slutbrugere med henblik på at lancere flere målrettede annoncekampagner. Teamet præsenterede også Joomla!s nuværende position i markedet, samt deres tanker angående potentielle nye markeder med højt afkast. Den efterfølgende diskussion førte til større enighed om, hvordan Joomla! kan udvikle sig og vokse i fremtiden.

Restrukturering af Joomla.org

Et planlagt redesign af Joomla.org blev færdiggjort sidste år. Udrulning og implementering af alle de tilknyttede hjemmesider er i gang.

 

    marketing
  • Det nye design vil blive rullet ud over de kommende uger
  • Hver underside vil blive opdateret individuelt
  • Marketing og SEO vil samtidig forbedre indholdet 

Joomla! 3.8: Media Manager

Fokus for Media Manager teamet er at omdanne Media Manager til et dokumentstyringsprogram. Teamet omstrukturerer kodebasen for at forbedre interfacet og som forberedelse til en ny database i Joomla! 4.0, der åbner op for en bred vifte af nye funktioner.


Funktioner i 3.8:

  • Slip og træk uploads
  • Slip og træk filer og mapper i stifinderen
  • Metainfo bliver vist i preview
  • Simpel billedredigering: skær, størrelse og rotation
  • Forbedret visning af gitter og lister

En brugerundersøgelse fra UX teamet vil blive sendt ud inden længe for at fremvise de forskellige løsninger, der er blevet foreslået hidtil. Igangværende udviklingsplaner bliver baseret på feedback fra Joomla! brugerne. Media Manaer teamet har også fremlagt en række potentielle funktioner til 4.0

Den fulde plan for Joomla! 3.8 Media Manager kan ses her.

 

Joomla! Extensions Directory teamet

JED teamet arbejder på forbedringer til JED hjemmesiden. Disse omfatter bl.a. simplere søgerfunktioner og en bedre måde at viste underkategorier på, samt generelle tilgængelighedsforbedringer og optimeringer på tværs af browsere.

Du kan se det nye design her.

 JED img


SEO teamet (el. Joomla! Optimisation Team)

SEO teamet startede Sprintet med en overordnet diskussion for at identificere potentielle opgaver og prioritere dem. Samarbejde med JED teamet blev hovedfokuset. Her er nogle af deres prioriteter:

  • Gennemgang og forbedring af reklameindtægter
  • 40% af brugere bruger stadig ad blockers
  • Søgemaskine registre og den overordnede brugeroplevelse vil blive forbedret

SEO teamet begynder gennemgangen af andre Joomla! undersider, og de vil meddele deres konklusioner og forslag til forbedringer direkte til de forskellige webmasters.

Joomla! 4.0 Funktioner & Forbedringer

Production Leadership Teamet samlede Joomla! 4.0 udviklerne, og her er nogle af deres planlagte forbedringer, der vil være at finde i admin menuen:

  • Træk og slip moduler på forsiden
  • Forenkling af artikelstyring og globale konfigurationer
  • Renere og simplere værktøjslinje
  • En forbedret hovedmenu / undermenu
  • En forenklet installationsproces

4.0 teamet mødtes med UX teamet på Sprintets første dag, og fremlagde deres planer for implementering af research og brugertests for at opnå de bedst mulige resultater.

4.0 img  
  
Joomla! 4.0 smugkig


Certification teamet

Joomla! Certification programmet er designet til at etablere en vis standard og udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke af Joomla! profesionelle over hele verden. Eksamen giver en dokumenteret vurdering af viden og sikrer kvalifikationer for fagfolk, der er certificerede.

Joomla!s certificeringsprogram er stadig forholdsvis nyt. Den første eksamen blev afholdt i 2016 ved den malaysiske Joomla!Day d. 13 august. Siden da har 63 Joomlers bestået eksamen - det er over 60% af alle kandidater. Teamet er stadig ved at teste og finjustere eksamen.

  • Fremmedsprogede oversættelser er på vej. Fransk bliver den næste
  • Certificerede brugere vil være i stand til at integrere et klikbart emblem og certifikat på deres hjemmesider
  • 4 Joomlers beståede deres eksamener i denne weekend.Tillykke!

Vil du gerne certificeres? Læs mere om processen her.

Vil du gerne være frivillig?

Hvis du er frivillig i Joomla! projektet, bliver du del af et fællesskab fyldt med forskellige, dygtige folk med varierede baggrunde, der alle arbejder sammen for at hjælpe brugere og virksomheder med at blive mere konkurrencedygtige på nettet. Du kan gøre en forskel, selv med blot et par timer om urgen. Alle har en færdighed, og Joomla! projektet vil gerne vide din!

Læs mere om at være frivillig på den frivillige Joomla! portal here.

“Jeg er frivillig, fordi jeg finder det utroligt tilfredsstillende at give noget tilbage til Joomla! projektet. At møde sådan en international og forskelligartet gruppe af engagerede mennesker ændrer en. Man føler sig energisk, inspireret og i stand til at overvinde hvad som helst."

- Britta Jonasson Stender, Lead Digital Art Director, redWEB

 

Udbyg din online viden