Refleksioner over Joomla World Conference 2013

 

 

Forrig weekend (8-10 november) afholdtes Joomla World Conference 2013 i Boston, USA. Jeg er blevet inspireret til at dele mine oplevelser med jer andre, efter at have set andre gøre det samme.

Oprindeligt havde vi fra redWEB tænkt os at blogge hver dag, men jeg tror jeg taler for os alle, når jeg siger vi blev overvældet af al den aktivitet der var i gang så det hurtigt blev lagt på hylden. Vi beklager!

venue

FAKTA

  • Konferencen blev afholdt i Harvard Medicinal Schools fantastiske omgivelser
  • 300 deltagere fra hele verden
  • 80 foredrag over 3 dage, 3 keynotes hver dag og op til 7 foredrag at vælge mellem på én gang.
  • Der var live streaming af alle foredrag
  • Keynotesene er allerede blevet lagt op på den officielle Joomla Video Channel
  • Der blev afholdt Joomla! Bug Squad lørdag aften. 25 deltagere, massere af øl og massere af bugs rettet.
  • Joomla! 3.2 blev releaset kort før JWC 2013

Jeg har deltaget ved de sidste to Joomla! Day Danmark events, og snust lidt til hvad det vil sige at være en del af fællesskabet, men eftersom dette var min første Joomla World Conference, var jeg ikke sikker på hvad jeg kunne forvente mig af turen.

Formålet med Joomla World Conferencen er at dele viden til et globalt publikum og samarbejde om at gøre Joomla’s fællesskab til et bedre sted at være.

Det sociale aspekt

Det sociale aspekt og networking fylder meget i billedet, og det har været med til at gøre det til en helt unik oplevelse - langt fra hvad jeg med min vildeste fantasi havde kunne forestille mig.

Arrangørerne gjorde et fantastisk stykke arbejde, og sørgede for at alt forløb som det skulle. Jeg ved at det har været et stort stykke arbejde, og vil derfor sende dem en hilsen. Tak til Dianne Henning, Victor Drover, Jon Neubauer, Mike Carson, Martijn Boomsma og vores egne Jerri Christiansen, TJ Baker & Ronni K. G. Christiansen.

Jeg kendte ikke mange af de øvrige deltagere på forhånd, men alle har været meget åbne og imødekommende.

Med 300 deltagere, i alle aldre, med vidt forskellig baggrund og nationalitet, er man sikker på at få sig nogle nye venskaber, en masse bekendtskaber og gode kontakter.

Vores deltagelse

Vi er en stor international virksomhed med dygtige kollegaer rundt om i hele verden. Ved at deltage på JWC fik jeg chancen for at møde Gunjan, Allan & TJ fra vores team face to face, hvilket vil styrke vores samarbejde i fremtiden og bringe os tættere sammen som et team.

viking

Ronni K.G. Christiansen & Dianne Henning som vikinger i vores redCOMPONENT bod.

Årets budskaber

At skrive denne artikel, får mig til at tænke mere over de budskaber som blev delt i fællesskabet, i stedet for alt andet der gik for sig. Som grafiker udsøgte jeg de mere ”bløde” foredrag. Blandt de foredrag jeg var til, vil jeg fremhæve:

1. Joomla Ignite

Hvis du gik glip af JWC, og kun har tid til at se én ting, vil jeg anbefale Joomla Ignite foredraget. Et nyt tiltag til konferencen – en lille konkurrence. 12 talere, var blevet udvalgt af et dommerpanel, og givet 5 minutter til at inspirere, oplyse, lære os noget eller bare få os til at le, ved at bringe sit budskab. 20 slides som skifter hvert 15. sekund. Herefter gik det ud på at skaffe deltagernes stemmer.

mattmullenweg2. Historien om WordPress

Matt Mullenweg medstifteren af WordPress og Automatic lagde vejen forbi dette års JWC. Hvorfor en WordPress præsentation på et Joomla event, tænker du så? For at udfordre os selv, lære af andre og stå sammen om Open Source! Her får du historien om hvordan WordPress blev til og hvor de er i dag.

3. Opfinderen af “Responsiv Web Design”

Ethan Marcotte holdt en key note på anden dag om responsive webdesign. Der skal vist ikke siges så meget. Den skal bare ses!

4. Bringing back the mullet

En mullet – business in the front, party in the back. David Hurley’s tale, som var den afsluttende keynote, opsummerede ret flot hvad Joomla fællesskabet står for. Det handler om at bygge Joomla for slut brugeren, hvordan vi kan bringe nye ansigter ind i Joomla fællesskab og styrke Joomlas omdømme og placering i erhvervslivet og som virksomhed.

mullet

5. Sådan overlevere du opgaver som en rigtig chef

Deb Nicholson lagde ud med konferencens første key note. Hendes foredrag drejede sig om at mange synes at det er mere tidkrævende at overlevere opgaver til en anden, som at løse dem selv, men i bund og grund handler det blot om at lære hvordan man overlevere ting korrekt og hvordan man håndtere forskellige situationer. Deb giver sit bud på hvordan man bedst gør dette.

6. At bygge et brand og en kultur som taler for sig selv

Hvordan går man fra at være en virksomhed til en social bevægelse? Luke Summerfield gav tips og tricks til hvordan man kan opbygge sit brands kultur så man tiltrækker livslange sande fortalere og medarbejdere. Coca-Cola gør det, Harley Davidson gør det, gør du?

7. Noget, noget, noget.... website

www = World wide web. Internettet er for alle. Kevinjohn Gallanger’s foredrag drejer sig om tilgængelighed på nettet. Jeg tror langt de fleste deltagere kunne se dette som en venlig påmindelse om at vi måske springer over hvor gærdet er lavest lidt for ofte. Se Kevinjohns foredrag og hør mere om Mac vs. PC, farvekontraster, responsivt webdesign og værktøjer til højtlæsning af hjemmesider.

Ønsker du at læse mere?

Hvis I har lyst til at læse mere om JWC anbefaler jeg at læse Peter Bui’s blog samt at holde øje med de mange interviews det lykkedes ham at udføre under konferencen (Hele 17 styk).

De afsluttende “vise ord”…

Mange har måske deltaget på et af de lokale Joomla days, men jeg vil stærkt anbefale at deltage på Joomla World Conferencen. Det er en helt unik oplevelse som vil give dig venner fra hele verden. Men pas på! For deltagelse på Joomla!Days og andre events er vanedannende – så er du advaret.

Jeg har haft en fantastisk oplevelse og er meget glad for at jeg fik chancen for at deltage og være vidne til alle de lærerige, sjove og underlige stunder det har bragt med sig. Jeg agter at holde kontakten med de fantastiske mennesker jeg har mødt.

Til sidst er der kun én ting at sige: Vi ses næste år til Joomla World Conference 2014!

group-photo

Årets gruppefoto

Britta Stender
Lead Digital Art Director

Er du interesseret i at vide mere?


Tlf. 60 25 40 06
britta@redweb.dk

Google+

Bliv kontaktet

Indtast dine kontaktinformationer herunder, så kontakter vi dig.

Telefon
Mail

Udbyg din online viden