Applus Bilsyn - Portal til danmarks største bilsynskæde

redWEB har stået for koncept, design og udvikling af den nye portal til Applus, som både gør det nemt at finde den nærmeste synshal og handle de vigtigste ting til bilen.

Ronni K. G. Christiansen
Direktør

Er du interesseret i at vide mere?


Tlf. 23 888 770
ronni@redweb.dk

Google+

Bliv kontaktet

Indtast dine kontaktinformationer herunder, så kontakter vi dig.

Telefon
Mail

 

Om projektet

Applus er med sine 131 synshaller danmarks største bilsynskæde. Synshallerne kan have forskellige åbningstider, synspriser og kampagner hvilket stiller store krav til databehandlingen på Applus websitet. Derfor benytter Applus redWEB’s komponent redITEM til at holde data for hver synshal. redWEB har bygget websitet så Applus nemt kan ændre ovenstående parametre gennem en simpel CSV-importfunktion.

Udover at give et overblik over synshallerne kan man også bestille nye nummerplader gennem websitet. Til dette formål er udviklet et custom flow således at kunden guides gennem bestillingen for at sikre det rette valg for kunden.



Altid nærmeste synshal

Et af de vigtigste elementer på hjemmesiden er præsentationen af de nærmeste synshaller.

Formålet med hjemmesiden er nemlig, at få de besøgende til at finde en synshal og booke en tid. Derfor benytter hjemmesiden sig af GEO-IP funktionalitet til at lokalisere brugernes position via Google Maps.

Brugerne bliver derfor automatisk præsenteret for de nærmeste omkringliggende synshaller i forhold til deres position. Dette gør sig også gældende på en smartphone, hvor hjemmesiden anmoder om tilladelse til at bruge GPS så brugeren, også på farten, kan finde den nærmeste synshal.

 


Nem datavedligeholdelse

Med 131 synshaller, som alle kan have forskellige åbningstider, priser og kampagner, kræver det en stram datadisciplin at holde oplysningerne ajour på de enkelte synshaller. Derfor kan Applus nemt vedligeholde dataene i en CSV-fil som kan eksporteres – tilrettes og importeres igen. Dette gør sig gældende helt ned til de specifikke ydelser for hver synshal.

applus 4



applus 5

Køb det vigtigste til bilen

Applus ønsker at gøre det nemt for deres kunder at købe det mest essentielle til vejen. Det kan f.eks. være de lovpåkrævede sikkerhedsveste til bilen, tyske miljøzonemærker eller vignetter til de Schweiziske motorveje. Derfor er der bygget en webshop ind i websitet. Produkterne som er til salg, er let omsættelige og skaber mersalg til Applus fra målgruppen som færdes på sitet.

applus 6

Køb også nummerplader

Ikke alene kan du købe elementære ting til bilen, men Applus tilbyder også, som den eneste nummerpladeoperatør, online bestilling af nummerplader. Brugeren guides nemt og bekvemt gennem bestillingsforløbet med et custom flow i produktskabelonerne. Efter bestilling kan du afhente dine nummerplader hos en synshall efter dit ønske. Dataene til synshallen trækkes fra redITEM og præsenteres under udcheckningen. Både nummerpladebestillingen og den regulære webshop er bygget i redSHOP.

 


applus 7

Tilpasning af kampagner

Hver synshal kan vælge at have deres egne kampagner eller være med på kampagner som udstedes af Applus. Disse kampagner vises som kasser ved hver synshal og kan individuelt tilpasses med tekst, farver og billeder. Dette gøres også nemt gennem import af CSV-fil. CSV-filen indeholder farvekoder, tekster og stier til billedfiler, som er tilknyttet kampagnen. For at muliggøre dette har vores frontender skrevet omkring 1.000 linjers kode.

applus 8

Kundeanmeldelser i Google

Hvor god er din synshal? Hver synshal har forskellige kundevurderinger som indsamles af Applus. For at vise synshallens anmeldelser, skal hver synshal også fungere som selvstændig enhed på websitet. Synshallens anmeldelser vises i Googles søgeresultater, både med antal vurderinger men også den samlede karakter til synshallen. Til at effektuere dette benyttes rich media tagging, som ud over anmeldelser også dynamisk opdaterer synshallens åbningstider i google hvis disse data ændres på hjemmesiden.





Udvalgte referencer