phone icon

Affiliate marketing for webshops og andre online forretninger

Leder du efter alternative trafikkilder til din webshop/forretning? Vil du gerne betale en fast pris pr. nye kunde i din forretning? Er du løbet tør for ideer til trafikkilder? Så bør du overveje affiliate marketing.

Denne artikel handler om affiliate markedsføring for annoncører. Vi kigger på hvad affiliate markedsføring er og nogle af de ting du bør forholde dig til, hvis du overvejer at integrere det i din online forretning. 

 

Hvordan fungerer det i praksis?

Der er mange måder man kan skabe trafik til ens webshop/website. F.eks. via søgemaskineoptimering, Adwords, Facebook ads, osv.

Men kun med affiliate marketing, der kan du 100% bestemme, hvor meget en ny kunde skal koste dig.

Det er ekstremt simpelt:

hvordan virker affiliate 1

Lidt uddybning:

  • Typisk styres det hele af et affiliate netværk (3. parts virksomhed). Netværket har både publishers(Affiliates) og annoncører.
  • Annoncørerne tilbyder betaling til publisherne, hvis de skaffer salg. Publisherne implementere bannere og specielle links på deres sider. Hvis en kunde klikker på linksene eller reklamerne, så sættes der en cookie i deres browser.
  • Hvis kunden vælger at bestille hos annoncøren, så trigges cookien og publisheren bliver belønnet for salget.

Så simpelt er det!

Tracking

Der skal implementeres en simpel kode på dit website, som sender de korrekte data videre til affiliate netværket, når en bruger laver et salg. 

Eget netværk

Man kan vælge at hoste sit eget affiliate program og selv varetage kontakten til publishers, sørge for betalinger, osv. Men langt de fleste de vælger at lade et affiliate netværk varetage deres affiliate kampagner.

Fordele og ulemper

Fordele ved at benytte et affiliate netværk:

  • De har kontakten til en lang række publishers.
  • De sørger for betalingen til publishers.
  • De har erfaring med at bekæmpe snyd fra publishers.
  • Du slipper for at skulle opsætte et affiliate tracking system.

Ulemper:

  • Prisen bliver lidt højere, da netværket også skal have deres andel.
  • Kan være lidt dyrt at komme i gang, hvis netværket kræver et startgebyr og forudbetaling.

Vi vil anbefale at du benytter et affiliate netværk, da det er svært at tiltrække publishers, hvis man kører det via sit eget lokale affiliate systemet.

Det er også tidskrævende at skulle sørge for udbetalinger og kan være meget teknisk at opsætte et velfungerende trackingsystem.

 

Danske affiliate netværker

Der findes en lang række affiliate netværker i Danmark. Her er 3 gode virksomheder:

  • Adservice – Benyttet af mange af de kendte danske forretninger. Primært til store virksomheder med høj volume.
  • Tradetracker – Forholdsvis ny spiller på markedet. Ser ud til at de tager både små og store virksomheder ind.
  • Partner-ads – Billigt affiliate netværk at komme i gang med. Tager små virksomheder ind.

 

Betalingsformer

Typisk sker betalingen via:

  • En fast pris pr. lead eller klik.
  • En fast procentdel af salget.

 

Fastsæt din CPA

Vil du have succes med din affiliate marketing, så er et af de vigtigste punkter at fastsætte den rigtige CPA (Cost pr. Action).

Altså hvor meget vil du betale pr. salg / henvendelse.

Det er rigtigt vigtigt, at man betaler en pris som er fornuftig for ens forretning, men samtidigt også tilbyder en CPA, som er høj nok til at man er attraktiv for publisherne.

Publishers går enormt meget op i EPC (Earning pr. click). Når man som publisher logger ind hos affiliate netværket, så er der fuld synlighed omkring de forskellige annoncøres EPC.

Hvis man skal vælge mellem 3 forskellige annoncører, og deres EPC ser sådan ud:

  • Webshop 1: EPC: 5.55 kr.
  • Webshop 2: EPC: 4.33 kr.
  • Webshop 3: EPC: 0.84 kr.

Så er det de færreste publishers, som gider bruge meget energi på Webshop 3.

EPC bliver løbende udregnet af affiliate netværkernes systemer.

Udregn din CPA baseret på ønsket EPC:

Ved procentvis salg:

(100 / (Konverteringsprocent * Gennemsnitsordre)) * EPC

 

Eksempel:

  • Vores konverteringsprocent i shoppen er 3.5%
  • Gennemsnitsordren er 550 kroner.
  • Vi vil gerne tilbyde en EPC på ca. 3 kroner.

(100 / (0.035 * 550)) * 3 = 15,5 %

Så for at få en EPC som er attraktiv for publishers, så skal vi ud og betale omkring 15% af ordreværdien.

Bemærk at vi ikke har medregnet gebyret til affiliate netværket.

Procentudregningen er også udregnet med base i vores eksisterende trafik. Hvis det trafik som bliver sendt fra affiliate netværket f.eks. er af højere kvalitet, så vil konverteringsprocenten blive højere og EPC vil stige.

Ved en fast pris pr. salg:

  • De andre annoncører har en EPC på ca. 3 kroner som vi vil matche.
  • Vores konverteringsprocent er 3 %.

3 kr / 0,03% = 100 kroner pr. lead.

Igen er udregningen uden gebyret til affiliate netværket.

Men det skal jo også give mening for dig

Det er som sagt vigtigt, at du tilbyder dine publishers en pris som gør det attraktivt at køre dine kampagner.

Men det skal også give mening for din virksomhed.

Det er en god idé at gøre sig nogle tanker omkring:

  • Hvad tjener jeg pr. kunde – altså hvad er min avance?
  • Hvor mange gange handler en kunde i min butik?
  • Bliver jeg set på nettet? Kan affiliate også bruges som branding?

Det er meget individuelt, hvordan ens tilgang til affiliate markedsføring er. Nogle forventer at tjene penge direkte på ordrene, mens andre benytter affiliate til at skaffe ordrer, hvor de intet tjener, men hvor de får kunden ind i butikken, hvor man så forventer at kunden vil lave flere ordrer fremover.

For at affiliate skal kunne give mening for dig og din forretning, så skal du som sagt kunne tilbyde en EPC som er rimelig. Desuden skal det give mening for dig økonomisk. Find lommeregneren frem og gå i krig med udregningerne – så kan du hurtigt se om det kan betale sig at kigge videre på affiliate.

Det kan også være en rigtig god idé at snakke med de forskellige affiliate netværk. De har meget erfaring med udregning af priser, osv. Sammen kan i hurtigt finde ud af om affiliate, kan være en god idé for din forretning.

 

Fast pris vs procentafregning

Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Som hovedregel bør man vælge procentafregning, hvis man har en webshop.

Med procentafregning, så sikrer man sig at salg ikke kan blive en underskudsforretning, for hvis man f.eks. bruger overstående fast-pris eksempel og en kunde kun bestiller for 99 kroner, så taber man jo penge på ordren.

Fast pris afregning benyttes typisk, hvis det er ren lead generering, som nyhedsbrevstilmeldinger, konkurrencer eller produkter hvor der er meget lille prisforskel.

Det er sjældent at der benyttes en fast CPC (Cost pr. click) – som f.eks. hos Adwords, da CPC typisk ikke er særligt attraktivt for hverken annoncør eller publisher.

Typiske EPC priser

Vi har kigget på EPC for en lang række danske webshops og andre kommercielle sider. Her er den typiske EPC for nogle af de mest kendte brancher:

  • Tøjbutikker: 1,5 til 5 kroner.
  • Gør-det-selv og hobby: 1,25 til 7 kroner.
  • Bolig og have: 1,5 til 8 kroner.
  • Låneudbydere: 4 til 25 kroner.
  • Rejsebureauer: 2 til 20 kroner.
  • Sportsudstyr: 1,5 til 8 kroner.
  • Elektronik: 1 til 4 kroner.
  • Sundhed og personlig pleje: 2 til 10 kroner.

Bemærk dog at den rigtige publisher kan sende enormt god trafik, med en rigtig høj konverteringsprocent, hvilket kan være med til at trække EPC op.

 

Materiale

Den mest effektive måde at køre affiliate, det er via tekstlinks. Men som regel kræves det også, at du får fremstillet bannermateriale i alle de mest benyttede størrelser.

De store webshops som tager affiliate seriøst, de har typisk også tilknyttet et produktfeed. Altså et automatisk feed over alle produkter, priser, osv, som publisherne kan benytte på forskellige måder, f.eks. til prissammenligningssider ala Pricerunner.

Husk at hvis du kører et produktfeed med dine tekster, så bør du kun udsende dine produkttekster delvist, da det ellers kan skade din søgemaskineoptimering (Dublicate content).

 

Andre måder at lokke gode publishers til

Det er ikke kun en fornuftig EPC, som kan lokke de rigtige publishers til.

Nogle vælger at afholde konkurrencer, mens andre opsætter en attraktiv bonusstruktur, f.eks. stigning af betalingsprocent ved XX antal ordre.

 

Det er en god idé at have styr på ens betingelser

Affiliate marketing har lidt et blakket ry. Det er der mange grunde til. F.eks:

  • Der har været nogle affiliate netværker som gik langt over stregen og tillod deres publishers at overtræde deres retningslinjer. De er dog gået konkurs.
  • Nogle annoncører er blevet sat i dårlig lys, fordi nogle publishers er gået over stregen, f.eks. ved at sende ulovlige emails ud.

Vælger man det rigtige affiliate netværk, så vil man dog højst sandsynligt ikke opleve problemer.

Netværkerne er ikke interesseret i publishers, som går over stregen, da de søger lange og stabile partnerskaber med annoncørerne.

Men for at minimere risikoen for uheldige oplevelser, så er det dog en god idé at lave nogle klare retningslinjer overfor ens publishers.

Man bør melde klart ud om:

  • Der må benyttes Adwords til at trække trafik – Nogle vælger at sige ”OK” til Adwords, hvis de ikke selv benytter Adwords til promovering. Man bør dog i dette tilfælde melde ud at man ikke vil have Brand søgninger. Altså hvis man har en butik som hedder ”John´s balloner” – så må det søgeord ikke købes i Adwords og bør opsættes som negativt søgeord.
  • Må der benyttes Facebook trafik? Og Facebook ads?
  • Må kunden promovere i emails?

Der er også andre punkter man bør være opmærksom på. F.eks. hvis man kører leadgenerering uden at der skal benyttes et kreditkort til at verificere henvendelsen, så bør man være opmærksom på falske leads / Anders And leads, som bør slettes løbende.

 

Vi kan hjælpe

Hvis nogle af vores kunder ønsker at afprøve affiliate markedsføring, så kan vi selvfølgelig hjælpe med at implementere trackingkoder, lave markedsføringsmateriale, mv. Vi kan også hjælpe med at vejlede omkring valg af netværk, mm. Skal du have hjælp, så tøv ikke med at kontakte os

0814301276b9bfecde4e5592bdb8477fd958c948.png