phone icon

Fokus på værdi

Det er fredag aften og du ser en tilfældig film på TV - pludselig kommer der den forventede reklamepause - hvad gør du?

Det er de færreste som engageret følger med i reklamerne, tværtimod så bruges tiden på noget mere konstruktivt, som at hente en ny kop kaffe eller et tiltrængt toiletbesøg. Det er fordi vi er begyndt at sortere i mængden af informationer som vi vil beholde.

TV-reklamer, avis- og webannoncer er push markedsføring, hvor du får kastet budskaber i hovedet. Det virker, men effekten bliver mindre og mindre.

Pull markedsføring, hvor kunderne bliver tiltrukket ved hjælp af kvalitetsindhold, som inspirerer og hjælper, er derimod i kraftig fremgang.

Folk vil hjælpes og vil have værdi. Leveret når de ønsker det og på den platform de ønsker det. Det er her context marketing kommer ind i billedet.

Hvad er context marketing?

Skåret ind til benet, så handler context marketing om at skabe indhold som giver værdi til dine besøgende, via den kontekst det bliver præsenteret i.

Det kan være inspirerende historier eller indhold som giver en forøget viden, pakket ind i en god historie, præsenteret på det rette tidspunkt og sted, ifht brugerens behov.

Indholdet distribueres via alle slags kanaler i form af artikler, videoer, webtools, podcasts mv.

Start med grundige overvejelser og undersøgelser

God context marketing handler om at give reel værdi til potentielle kunder, når de ønsker det, og i den sammenhæng de ønsker det.

Derfor starter processen med en undersøgele af sine kunder, kombineret med grundige overvejelser omkring potentielle kunders problemstillinger og interesser. Målgruppen analyseres desuden ud fra hvordan de agerer og hvilke kanaler de foretrækker at bruge, såsom Twitter, LinkedIn, websites eller messenger.  

Når man har identificeret sin målgruppes problemstillinger, så kan der laves godt og hjælpsomt indhold der giver målgruppen noget værdifuldt. Det kan f.eks. være ”Sådan gør du” artikler, inspirerende videoer eller lignende.

Derefter skal der udarbejdes en strategi for, hvordan målgruppen får fat i indholdet, hvordan de skal interagere med det og hvordan de skal ineragere med jeres brand, for at I også får værdi ud af jeres indsatser.

Hvordan kan context marketing hjælpe min forretning?

Der er mange måder hvorpå kontekstuel markedsføring kan hjælpe din forretning. I sidste ende skal den tid du benytter på at hjælpe dine brugere, kunne betale sig og rent økonomis give overskud.

Ordentligt udført context marketing kan hjælpe dig med at opnå bedre placeringer i søgemaskinerne, f.eks. ved at rankere på vigtige søgeord. Det er også meget nemmere at skabe naturlige links til ens indhold, hvis det er hjælpsomt, end hvis det er rent salg.

Desuden kan det skabe sociale signaler, som f.eks. gode Trustpilot anmeldelser, Facebook delinger, likes og G+´ere.

I sidste ende, så kan det give rigtig meget ekstra trafik, fra kanaler som man normalt ikke vil få trafik fra.

Trafikken kan konverteres til kunder, da folk er mere tilbøjelige til at købe en vare eller ydelse hos firmaer som er hjælpsomme. Løser man konkrete problemer for sin målgruppe, så skaber det tillid omkring ens brand og virksomhedens kompetencer.

Godt indhold leverer resultater længe

Skaber man det rette indhold, så kan det stadig generere kunder om 5 år. Skulle ens indhold blive forældet, så kan det nemt opdateres, da platformen og fundamentet er skabt.

Lad os hjælpe dig med context marketing

Vi kan stå for det tekniske og levere en moderne webplatform, hvor context marketing og salg smelter sammen. Vi har udviklet en helt ny højteknologisk platform, der hedder Aesir Context Marketing, der kan automatisere måden, som du markedsfører på. Ved at analysere brugernes adfærd, kan du se, hvordan de interagerer med dit indhold, og målrette dit indhold præcist efter de, som dine kunder gerne vil have - automatisk.

Aesir indeholder et såkaldt CCK (Content Creation Kit), som automatisk placerer dit indhold i prædefinerede skabelonfelter. Dermed skal du ikke tænke på placering af billeder og tekst, da komponenten klarer det hårde arbejde for dig. Det afsætter flere ressourcer til at fokusere på indholdets kvalitet og sikrer samtidig en ensartet struktur på tværs af siderne. Du får desuden mulighed for at skabe dine egne skabeloner, så du italesætter indholdet endnu mere målrettet overfor modtagerne.

Udover det ”tekniske” så kan vi hjælpe med alt lige fra udtænkningen af indhold til udførelsen af indholdet.

Vi kan f.eks:

  • Lave grafiske elementer, som f.eks. infografikker.
  • Søgemaskineoptimere indholdet, så det har bedst mulighed for at rankere godt i søgemaskinerne.
  • Hjælpe dig i gang med content marketing, med en masse gode ideer og praktisk viden

Søger du en moderne webplatform, hvor context marketing er tænkt ind i indholdet, eller har du platformen klar, men mangler hjælp til at komme ordentligt i gang, så er du meget velkommen til at kontakte redWEB.

Vi står klar til en dialog omkring content markedsføring, og hvordan vi kan hjælpe din forretning.

Besøg www.aesircontextmarketing.com for mere info omkring Aesir.

  • Ronni K. Gothard Christiansen

    C.E.O
    +(45) 23 88 87 70
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du er meget velkommen til at kontakte mig eller udfylde kontaktformularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Kontakt mig