phone icon

Få et indblik i dine konkurrenters linkprofil - Guide til Ahrefs.com

Ahrefs.com, syntes jeg pt. er det bedste værktøj på nettet, hvis man er interesseret i at lave linkanalyser.

Det koster lidt penge om måneden, men til gengæld får man adgang til et ekstremt stærkt værktøj, som kan være med til at skubbe ens placeringer fremad i Google.

Godt optimeret indhold + Stærke indgående links = Gode placeringer

Ahrefs crawler nettet, lige som eksempelvis Bing og Google’s søgerobotter. (Crawleren kan crawle 6 milliarder sider på et døgn!)

Primært, så crawles der information omkring:

  • Hvilke sider som et website linker til.
  • Hvilke ord der benyttes i linket.
  • Hvilken slags link det er.

Jeg ved godt at det lyder super kedeligt, men når man arbejder med SEO, så er det super brugbart.

Ahrefs er nemlig en opslagsside, hvor man kan skrive en url, og så kan Ahrefs fortælle hvilke andre sider, som linker til pågældende side.

 

Hvad kan man så bruge det til?

Det er så her at en succes afhænger af ens kreativitet. Der er rigtig mange måder at man kan benytte Ahrefs.

Du får lige lidt eksempler:

 

1: Kig på konkurrenternes linkprofil

Man kan selvfølgelig smide konkurrenternes url ind i værktøjet og se hvor de har fået link fra. Linksene kan selvfølgelig filtreres, f.eks. efter styrke, antal facebook likes, osv.

Man skulle da være et skarn, hvis man ikke prøvede at duplikere de bedste?

kig paa fyens ahrefs

 

2: Fejlfinding + Analyse af eget website

Man kan se hvem som linker til ens site og hvor på sitet de linker hen.

Det kan bruges til at finde links til 404 sider (Og få oprettet redirects), eller udnytte værdien fra stærke links og sende interne links mod de vigtigste sider.

ing 404 2

Eksempel på links til ing.dk som går i 404 fejl.

 

3: Få et overblik over mistede links.

Ahrefs crawler overraskende hurtigt (opdates flere gange i timen) og de har en smart funktion, hvor man kan få et overblik over nye og mistede links til et site.

Hvis man har mistet et godt link, så kan man jo måske få det igen.

tidsperiode

Vælg tidsperiode og se hvilke links der er mistet i perioden. Måske kan de reddes?

 

4: Ahrefs udvikler løbende små smarte værktøjer.

Et af de nyeste er deres ”Intersect” værktøj, hvor du kan tilføje 3+ urls og så sammenligne dem med dit website.

Værktøjet returnere så hjemmesider, som linker til alle 3 websites, men ikke til dit.

Hvis vi f.eks. har en hjemmeside som omhandler fotofremkaldelse, så kan man smide 3 af de største fotofremkaldelsesfirmaer ind i felterne:

eksempel intersect - ahrefs.com

Når vi kører den sammenligning, så får vi en oversigt over domæner, som linker til alle 3 overstående butikker med fotofremkaldelse.

Med lidt held og dygtighed, så vil det ofte være en mulighed at få placeret sit link samme sted, hvis det er relevant. 

fotofremkaldelse

 

5: Find ideer til nyt indhold

Ahrefs har et smart værktøj som hedder "Content Explorer", hvor du kan indtaste et søgeord. Værktøjet returnerer så en liste over populært indhold, som relaterer til dit søgeord.

Her er listen rankeret efter Facebook likes, Google plusser, Linkedin delinger, osv. 

På den måde kan man finde super god inspiration, ved at se på hvilke slags artikler som skaber links og sociale delinger. Man kan så vælge at genbruge idéen, eller måske lave en variant. 

autostole2

Et eksempel på nogle af de mest populære artikler, som relaterer til søgningen "autostol". 

 

Ahrefs priser

Afhængigt af om man er et bureau eller en privatperson, og hvilke funktioner man har behov for, der varierer priserne mellem 79$ og 2500$ om måneden.

For langt de fleste, der er deres mindste pakke dog rigeligt.

 

De sidste ord

Jeg har kun gennemgået en lille del af de mange funktioner, som Ahrefs tilbyder. Det er virkelig et effektivt værktøj, hvor kun fantasien sætter begrænsninger. Hvis du er interesseret i at kigge på værktøjet, så finder du det her.

Vi kan også hjælpe dig med Ahrefs - Kontakt os for at høre nærmere om muligheden.

 

ahrefs_logo.png