phone icon

Gennemgang af website med Screaming Frog

Slip frøen løs på dit website – og find fejl og forbedringsmuligheder.

Screaming Frog er et smart stykke software, som kan crawle et website lidt som Googles søgebot. Man kan få et hurtigt overblik over hele ens website, og finde fejl og forbedringsmuligheder.

I denne guide der vil jeg gennemgå de basale funktioner i Screaming Frog, og se på nogle af anvendelsesmuligheder der er ift. søgemaskineoptimering/fejlfinding.

 

Pris

Screaming Frog koster 99£ om året – men har man et mindre website, så kan man med fordel benytte gratisudgaven, som dog har nogle begrænsninger:

  • Kan max crawle 500 urls.
  • Der er lukket for en del af indstillingsmulighederne.
  • Der er ikke mulighed for at gemme ens crawls.
  • Ikke mulighed for at crawle / udtrække fra sidens kildekode eller benytte XPatch, CSS path eller Regex.
  • Ikke mulighed for at tilkoble Analytics..

Stadig er det et rigtigt fint værktøj til mindre behov.

 

Opsætning

Inden der skal crawles et website, så bør man ændre standard indstillingerne.

Først og fremmest, er det en god idé at skrue lidt ned for hastigheden, som der crawles med, da standardindstillingerne godt kan være lidt hårde ved en alm. shared server.

Gå til Configuration->Speed

hastighed
Hvis man vil være på den sikre side, så kan man skrue ned til samme indstillingerne.

Hvor mere man skruer op, desto hurtigere vil selve scanning gå, men man vil også øge chancen for servernedbrud, fejlrapportering eller sure opkald fra systemadministratoren.

Gå til Configuration->Spider

Hvordan det præcist skal indstilles, det afhænger af jeres behov. Her er et eksempel på indstillinger som scanner alle sider på et website, men samtidigt viser om der er enkeltsider som er blokeret af eksempelvis robots.txt:

indstilling1

indstilling3
Når indstillingerne er tilpasset, så indtaster man blot sin url og trykker ”Start”:

dinurl

 

Gennemgå en liste over urls

Hvis man har behov for at undersøge en liste over specifikke urls, så kan man vælge ”List” funktionen her:

list

Her crawler Screaming Frog, kun de urls som man giver den – perfekt hvis man f.eks. skal teste en redirect list.

Det er værd at bemærke, at gratisudgaven tilbyder ubegrænset adgang til ”List” funktionen, altså du er ikke begrænset af 500 urls.

 

Find sider som er døde eller svarer forkert (Response Codes)

En af de stærke funktioner er at man kan teste svarkoden for alle url adresserne på siden, og dermed finde sider som ikke svarer hensigtsmæssigt.

Det kan f.eks. være man linker til en død ekstern side (404), eller man redirecter uhensigtsmæssigt, f.eks. via en 302-redirect (Bør være 301, hvis den er permanent flyttet).

Eksempel på responskoder:

  • Status kode 0: Det er hvis siden timer ud og der ikke kommer noget respons.
  • Status kode 2xx: Succes.
  • Status kode 3xx: Hvis der bliver viderestillet, f.eks. 301 (Permanent).
  • Status kode 4xx: Sider som ikke bliver fundet, f.eks. døde urls.
  • Status kode 5xx: Sider hvor webserveren fejler.

Når man crawler siden igennem, så kan man via Response Codes, få en oversigt over svarkoden, for alle ens interne urls, men også for de eksterne sider, som man linker til.

Der er mulighed for at sortere efter status:

indstillinger response codes


Eksempel på en liste over sider og deres svarkode:

eksempel1

 

Page titles

page title

Man kan få et hurtigt overblik, over alle de titler der benyttes på siden. Man kan f.eks:

  • Sortere efter f.eks. titler som er bredere end 482 pixels (Som vil blive skåret over i Google), som eksempelvis:afskaaret title
  • Se titler der mangler, eller er korte, hvor man ikke udnytter den plads man har til rådighed.
  • Se om der er dublicate titler, hvilket kan være et tegn på dublicate content.

 

Meta description

Funktionen Meta Description er meget som Page Titles.
Her kan vi hurtigt se om der er sider som mangler en Meta Description, eller om der findes sider hvor den er for kort eller for lang. Og man kan også se om der er dublicate descriptions.

 

Analytics

Man kan loade en lang række oplysninger ind fra ens Analytics konto. F.eks. data om visninger, brugere, målkonvertering, afvisningsprocent, osv.

analytics

En hurtig måde at se hvilke sider som performer godt / skidt.

 

Google Search Console

Det er muligt at koble Screaming Frog Spider med Google Search Console. På den måde kan man hurtigt se data som f.eks: klik, visninger og CTR for enkeltsider.

Det kan f.eks. benyttes til at finde optimeringsmuligheder, f.eks. sider med en lav CTR i Google.

 

H1 + H2

Man kan få et hurtigt overblik over de headings man benytter på siden.

h1

Der kan hurtigst ses om man f.eks. genbruger H1 headings, eller om man f.eks. benytter flere H1´ere på en enkeltside, eller om man mangler en H1´er på en side.

 

External

external

Lidt lige som Response Codes, der kan man hurtigt tjekke alle sine udgående links og se om nogle af dem f.eks. går i 404. Man ønsker jo ikke at linke til nogle døde sider. 

 

Bulk Export og Reports

Man har mulighed for at eksportere en lang række informationer, som f.eks:

• Interne links
• Eksterne links
• Anchor tekster
• Svarkoder

Og en lang række andre oplysninger, som f.eks:

bulk export

Og rapporter om:

rapporter


Jeg vil ikke lige gennemgå de funktioner, da de mest er til folk som arbejder med den langhårede del af SEO, men det er nogle virkelig effektive værktøjer, hvis man vil helt ned i motorrummet på et website og få et hurtigt overblik over specifikke ting.

 

De sidste ord

Det er nok det program, som jeg bruger oftes, når jeg arbejder med SEO. Man sparer enormt meget tid og minimere muligheden for menneskelige fejl.

Jeg bruger det til en lang række ting og jeg vil snart lave en artikel, hvor jeg gennemgår nogle praktiske eksempler på brugen af Screaming Frog.

Screaming Frog kan hentes / købes her 

Skal i have hjælp til SEO? Kontakt os i dag. Vi står altid klar til at optimere jeres webshop eller website.

Screaming-Frog.jpg