phone icon

Sådan bruger du spørgeskema til at optimere dit website

Lær hvordan du med et spørgeskema kan højne din konvertering og give dine brugere en meget bedre brugeroplevelse på dit website eller webshop.

Fortæller Google analytics dig at din afvisningsprocent er høj på din hjemmeside eller webshop? Eller synes du bare ikke at dit website eller webshop konverterer nok? Så er der heldigvis mange måder at optimere det på. Men det kan være svært at vælge blandt de mange værktøjer, som er tilgængelige. Der findes et hav af software produkter, som kan hjælpe dig med at kortlægge dine besøgendes adfærd på dit website som f.eks. Google Analytics, Crazy Egg og Click Tale. Ligeledes kan man optimere elementer på websitet i form af bedre søgefunktion og gøre kontaktoplysningerne endnu tydeligere. Nogle bygger også en hjælpefunktion på sitet for at holde på kunderne eller laver store knapper med tydelige Call-To-Actions til at få kunderne til at agere på websitet. 


Hvorfor bruge spørgeskema til at optimere dit website?

Tit og ofte har disse optimeringsmetoder eller dele heraf også en betydning for konverteringen, hvor man kan opleve en stigning. Fælles for alle ovenstående teknikker er at de alle giver et godt indblik i hvordan dine besøgende agerer på dit website, men du ved reelt set ikke hvad de kunne tænke sig på dit website. Derfor er det en god idé at benytte spørgeskemaer så du kan få svar på alle HV-spørgsmål i forbindelse med dit website. Spørgeskemaet kan hjælpe dig med, at fastlægge mere præcise fakta om dine besøgende og ikke mindst hvad de synes om dit site. Et spørgeskema kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad de synes mangler på dit site, eller om de synes noget er for besværligt, eller de kan komme med deres forslag til funktioner, som kan få dit site til at fungere endnu bedre.

Selvom du måske allerede har brugt rigtig mange penge på dit website eller din webshop i samarbejde med dygtige grafikere, UX designere, frontendere osv, så er det jo ikke dem som skal bruge sitet. De ved måske en masse om målgrupper og farvekombinationer, men det er stadig dine kunder som skal bruge dit site. Derfor giver det rigtig god mening at spørge dine kunder, hvad de kunne tænke sig på dit website.
En anden grund til at bruge spørgeskemaer er, at du har mulighed for at ramme en bred målgruppe med få midler. Når først du har udfærdiget dit spørgeskema, kan det samme spørgeskema sendes ud, eller prøves af på mange brugere uanset baggrund.


Hvilke spørgsmål stiller man?

questionaire 3

Spørgsmålene i spørgeskemaet afhænger jo af hvad du vil finde ud af. Det er derfor op til dig selv eller dit bureau at finde ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles for at få besvaret spørgsmålene. Guiden herunder beskriver dog nogle af de typiske faldgruber som man risikerer at ramme, når man ikke har lavet et spørgeskema før.
 Ligeledes bliver du lidt klogere på spørgeskemaer generelt samt, hvordan du strukturerer et spørgeskema opbygningsmæssigt og typerne af spørgsmål du kan stille dine respondenter.


Typer af spørgeskemaer

Spørgeskemaer kan fungere som pop-up på et website eller webshop, men det kan også køre fuldstændig selvstændigt på et andet website. Uanset platform er det vigtigt, at du sørger for at holde troværdigheden i spørgeskemaet ved at indsætte dit logo, eller som det mindste beholde dit grafiske udtryk i form af farveskema.
Der findes et hav af spørgeskemamoduler til alle gængse CMS’er her er nogle som ofte er anvendt.

  • https://www.limesurvey.org
  • http://www.surveyproject.org
  • http://freeonlinesurveys.com
  • https://www.surveymonkey.com

Når man bruger spørgeskemaer er det vigtigt at kende forskellen på kvantitative og kvalitative datakilder. Begge er relevante i forbindelse med etablering og/eller optimering af et website, men det kan være svært at skelne mellem, hvornår man skal bruge hvilken metode.
En Kvantitativ datakilde er når et spørgeskema sendes ud til masserne mhb på mange besvarelser fra forskellige brugere. Dette er godt hvis dit website/webshop har mange forskellige typer brugere eller hvis du sælger mange forskellige ting i den webshop. Fordelen ved det kvantitative spørgeskema er at det er relativt hurtigt at oprette og kan bruges på alle dine besøgende. Ulempen er selvfølgelig at de data du modtager, ikke altid er vildt brugbare fra 100% af deltagerne.

questionaire 4

En Kvalitativ datakilde er hvor du målretter spørgsmål specifikt til bestemte personer/personaer. Det kan være dit website omhandler meget tekniske ting som f.eks. kun ingeniører forstår, eller det kan være du sælger produkter som er målrettet nybagte mødre. I disse tilfælde vil det give mening at lave mere specifikke spørgsmål eller gå helt ind til benet med et dybdeinterview med målgruppen. Fordelen ved det kvalitative spørgeskema er at de besvarelser du får retur er super brugbare da du har målrettet spørgsmålene 100% til din forholdsvis snævre målgruppe. Ulempen er at det tager tid at lave individuelle spørgeskemaer til alle undergrupper i din målgruppe.


Hvordan struktureres et spørgeskema forløb?

Inden du kan stille spørgsmål skal du naturligvis have gjort dig klart, hvad du vil vide. Det kræver en struktur at opbygge dit spørgeskema, men når det er sagt så er der er ikke en 100% rigtig måde at gøre det på. Men en gennemprøvet struktur er beskrevet herunder:

  1. Find ud af hvad der skal måles (f.eks. Den overordnede tese: hvor nem er hjemmesiden at finde ud af)
  2. Begrebsanalyse (Der kan være ord som skal defineres, så du ved hvad der skal måles f.eks. ”kundetilfredshed”)
  3. Operationalisering (Forhold som skal gennemtænkes inden spørgsmålene formuleres og hvilken måleskala, som skal anvendes. Dette bliver uddybet underneden)
  4. Udformning af spørgeskema (hvor mange spørgsmål, spørgsmålstyper, spørgsmålsrækkefølge, spørgsmålsformulering)
  5. Test af spørgeskema (siger sig selv – du skal afprøve spørgeskemaet for andre end dig selv)
  6. Introduktionsbrev (Informér respondenterne og motivér dem til at svare)

Det er ikke sikkert du finder det nødvendigt at arbejde dig helt i dybden med alle steps men punkt 3 (operationalisering) er en ret vigtig faktor. Her skal du tænke over følgende forhold.

  • Kan/vil respondenten svare på det, vi spørger om
  • Skal der bruges hjælp til spørgsmål?
  • Der må ikke stilles ledende spørgsmål
  • Skal der stilles flere spørgsmål for at komme frem til sagens kerne?
  • Skal der stilles åbne spørgsmål for at få respondentens ”Top og mind”?
  • Skal der opstilles mange eller få svaralternativer

questionaire 5

Derudover skal du ved operationalisering tænke hvilke skalaer som du vil anvende til dine spørgsmål. Der findes 4 måleskalaer nemlig nominalskal, ordinalskala, intervalskala, rationskala.

Nominalskala
Bruges til at optælle, klassificere og kategorisere svar. Bruges til at udtrykke flest observationer i undersøgelsen.
F.eks. er du Mand / Kvinde.
Hvordan fandt du hjemmesiden Googlesøgning / Link fra anden hjemmeside / Tastede selv adressen.
Kendte du hjemmesiden i forvejen Ja / Nej

Ordinalskala
Bruges til at måle om noget er bedre end andet. F.eks. Med tallene 1, 2 og 3 (1 første prioritet) bedes du prioritere hvilken knap du foretrækker. Her kan man så vise og vælge mellem 3 forskellige knaptyper som varierer i farve eller størrelse. Det kunne også være 3 forskellige website designs som man skulle prioritere imellem. Ordinalskalaen kan ikke måle, hvor stor afstand der er mellem målingerne, altså hvor meget bedre man synes den ene eller anden knap er. For at måle det vil man benytte den næste skala.

Intervalskala
Denne skala kan som tidligere skrevet beskrive hvor stor forskel, som er mellem svarene. F.eks. hvor pænt synes du designet er på hjemmesiden. Meget flot / Flot / Hverken eller / Grimt / Meget grimt. Et andet spørgsmål kunne være: Hvad er sandsynligheden for at handler på sitet igen. (Helt sikkert) 1 - 2 - 3 - 4 - 5 (Helt sikkert ikke)

Ratioskala
Er ikke voldsomt anderledes end Intervalskala. På ratioskalaen vil der dog altid være et fast nulpunkt. Denne skal kan være god til at definere demografien på respondenterne. F.eks. hvor gammel er du: 0-20 / 21-30 / 31-40 etc.


Sådan laver du spørgeskemaet

Der er nogle forhold som du skal tage stilling til. Hvor mange spørgsmål vil du stille, hvilke spørgsmålstyper skal du stille, hvilken rækkefølge skal de komme i og hvordan skal de formuleres?

questionaire 6

Antal spørgsmål
Det handler om at gøre spørgeskemaet så kort og præcist som muligt. Vi kender alle telefonbureauet som spørger om de må låne 5 minutter af din tid. Før det er slut har du brugt 20 minutter og du er i mellemtiden blevet irriteret og ufokuseret. Hvis det sker i dit spørgeskema får du ikke de rigtige data og arbejdet vil være spildt! Ofte er 10-12 spørgsmål nok for at få afprøvet problemstillingen.

Spørgsmålstyper
I et spørgeskema bruger man ofte 4 typer af spørgsmål. Lukkede spørgsmål (f.eks. er det første gang du besøger hjemmesiden: ja/nej). Åbne spørgsmål (F.eks. Hvad kunne du tænke dig var anderledes på sitet: _______). Rangordningsspørgsmål (F.eks. Hvad er vigtigst på hjemmesiden: Viden om os, Kontaktoplysninger, viden om vores produkter). Skalaspørgsmål (F.eks. hvor tilfreds er du med check-ud processen 1-2-3-4-5)

Spørgsmålsrækkefølge
Start altid med de lette og ikke-følsomme spørgsmål. F.eks. om det er første gang respondenten besøger din hjemmeside. Spørg ikke ind til f.eks. religion eller andre følsomme spørgsmål som det første.
Der skal være et logisk flow i spørgeskemaet, hvor man samler emner i grupper med overgange mellem emnerne. Et godt flow er også at gå fra de generelle og lette spørgsmål til de mere specifikke og svære spørgsmål. Det er en god idé at indsamle sociodemografiske data på respondenterne for at identificere og kategorisere din målgruppe. Dette kan også være en del af den indledende analyse, men med online værktøjerne kan vi karakterisere personaerne som besvarer spørgsmålene. Afslutningsvis kan man stille et åbent spørgsmål, som kan motivere respondenten og samtidig ikke påvirker svaret.

Spørgsmålsformulering
Et af de vigtigste elementer i udformningen af spørgeskemaet er formuleringen af spørgsmålet. Der er 3 ting som man skal være opmærksom på:

  1. Spørgsmålene skal være let forståelige
  2. Spørgsmålene skal udformes, så de giver et sandt og præcist svar
  3. Spørgsmålene skal udformes, så det er let at registrere svarene. 

F.eks. er det ikke en god idé at spørge, om respondenten er tilfreds med hjemmesiden. For hvad forstås med tilfreds? Her skal man bruge intervalskalaen som svarmuligheder. Et andet dårligt spørgsmål kan være hvor mange gange respondenten har besøgt siden. Her bliver vi nødt til at uddybe om der menes der inden for en bestemt periode eller? Man kan heller ikke spørge om respondenten har besøgt hjemmesiden fra en Computer, tablet eller telefon. Svarene udelukker jo ikke hinanden da respondenten kan have besøgt sitet fra alle 3 enheder. Det vigtigt at man heller ikke stiller spørgsmål, som kræver ekspertviden eller bruger fagtermer som respondenten ikke kender.


Er mit spørgeskema færdigt nu?

questionaire 2Hvis du selv mener du er færdig med dit spørgeskema, så er du det nok ikke helt alligevel. Det er essentielt at du får testet dit spørgeskema af, inden du sender det ud til dine respondenter. Løb selv dit spørgeskema igennem nogle gange og vær sikker på, du ikke har stillet nogle irrelevante spørgsmål eller stillet nogle spørgsmål som ikke giver mening for respondenten. Når du selv mener du er færdig, skal du have nogle andre til at løbe spørgeskemaet igennem og få feedback fra dem. Lyt til respondentens kritik og medtag de rettelser, som måtte være i dit endelige spørgeskema. Husk på at du får kun én mulighed for at udsende dit spørgeskema, så den skal være skudsikker! Når du er 100% sikker på dit spørgeskema er klar, så løber du den igennem en sidste gang. Nu skal du så gøre klar til at sende det ud.


Hvordan sender jeg spørgeskemaet og motiverer til besvarelse?

questionaire 9Når du sender spørgeskemaet ud f.eks. med link til spørgeskema via mail, er det vigtigt du motiverer dine respondenter til at besvare spørgeskemaet. Det kunne f.eks. være i form af deltagelsen i en konkurrence, mod besvarelse på spørgeskemaet. Det kunne også være de får en rabatkode til din webshop. Nogle gange kan det også være nok, at respondenten føler de får indflydelse på dit website. Derfor bør du informere respondenten om følgende punkter:

  • Hvad er hensigten med undersøgelsen
  • Hvem står bag undersøgelsen
  • Hvad får respondenten ud af at deltage
  • Er respondenten anonym
  • Hvor lang tid tager det at gennemføre spørgeskemaet
  • Hvor kan respondenten finde yderligere oplysninger


Indsamling af data

questionaire 7Når du har modtaget besvarelserne skal du så i gang med at analysere dine data. Afhængig af det tekniske fundament for dit spørgeskema, kan det gøres mere eller mindre automatisk. Efter analysen af dine data skulle du gerne have et bedre indblik, hvad dine kunder synes om dit site eller hvad du kan arbejde med for at optimere oplevelsen på dit website. Dette skulle ultimativt gerne udmunde i en endnu højere konvertering, flere genbesøg eller bare generelt et mere brugervenligt site. Det kan være en idé at samle besvarelserne i en PDF og gennemgå resultatet med din webudbyder, så webudbyderen også får et indblik i, hvad der kan optimeres på dit site.


En gave til wireframing og design processen.

Afslutningsvis skal det nævnes at spørgeskemaer ikke kun er gode til at hjælpe dig med konverteringsoptimering på dit eksisterende website. Står du overfor at skulle have lavet et nyt webprojekt, så er det stadig en god idé at benytte spørgeskemaer til at definere, hvad dit site skal indeholde og hvorhenne det skal placeres på sitet. Find nogle eksempler på kunder i din målgruppe og bed dem udfylde spørgeskemaet, måske endda mod betaling.

questionaire 10

Hvis du har haft et website i mange år og din online tilstedeværelse bare trænger til et løft, så giver det også enormt god mening at benytte spørgeskemaer. Du ved allerede hvem dine kunder er, men ikke hvad de synes om dit website. Så spørg dem! Det er penge som er godt givet ud. Har du behov for hjælp til udarbejdelse af spørgeskema så er du velkommen til at kontakte redWEB. Vi kan hjælpe med alt fra det tekniske setup til analysen af data.