phone icon

Hvordan skal din virksomheds identitet være - også online?

Med en veldefineret strategi lægger du pengene de steder, hvor de skaber mest værdi for din virksomhed, dit produkt eller din service.

Strategi er den langsigtede planlægning, der fører virksomheden mod klart definerede mål, herunder definitionen af delmål. Taktik er vejen mod de enkelte delmål.

Der er ikke to virksomheder der er ens eller har samme mål, derfor er der ikke to strategier der er ens - heller ikke på nettet. Det betyder, at der ikke er nogen gylden opskrift på den rigtige strategi, fordi den afhænger af den enkelte virksomhed.

Klart definerede mål viser værdien

For at kunne nå et mål er det vigtigt at få det defineret klart og tydeligt. Når vi er i den digitale verden, vil et klart mål også være målBART, dvs. kunne måles på en eller anden måde.

Ofte vil strategiske mål der er overfladisk defineret være komplicerede at måle, og yderligere komplicerede at opnå (eller identificere om det er opnået) og påvise værdien af - og det er en vigtig pointe.

Eksempel på overfladisk defineret mål: Vi skal vækste på B2B markedet i de næste fire år, ved at implementere en ny digital platform.

Klart definerede mål kan også være komplicerede at måle, men fordi målet er klart defineret, vil det hurtigt fremgå, hvad der skal til for at mål det, og værdien kan hurtigt påvises og udregnes.

Eksempel på et klart defineret strategisk mål: Vores salg af kerneprodukter til B2B kunder skal stige med 10% hvert år frem mod 2020. Her er der en klar måleenhed, et referencepunkt og en tidshorisont.

Taktikken: Det vil vi gøre ved at implementere en ny digital platform, der understøtter vores sælgere med flere og bedre leads og samtidig skaber grundlaget for meningsfuld dialog. Vi forventer at den nye platform vil skabe en stigning i konverteringer fra website til salgslead på 20-30% i gennemsnit over 12 mdr. og med vores nuværende konverteringsrate i salgsafdelingen, vil den model står for den ønskede stigning.

I eksemplet herover er det ene strategiske mål bundet op på en taktik, der fokuserer på at løfte eksisterende arbejdsgange ved hjælp af tilførelsen og investeringen i ny teknologi.

Definitionen af mål

Selvom en virksomhed har en lang og flot historik eller er nystartet og skal til at opbygge sig selv, vil virksomhedens målsætning ændre sig ofte.

En stor del af vores kunder vil gerne have en gennemgang af deres strategi ud fra hvad de kan forvente af den nye platform de rykker over på.

Derfor arrangerer vi gerne workshops i opstartsfasen, der har til formål at anskueliggøre virksomhedens mål, klart og tydeligt og samtidig optegne vejen derhen for både os og virksomheden.

På den måde kan vi sammen lave en opdateret strategi, med de klart definerede mål og planlægge vejen derhen.

Taktikken og vejen mod jeres mål

En del af vejen til virksomhedens mål centrerer sig helt naturligt om markedsføring efter jeres nye website er gået i luften.

Hvad forventer de besøgende at finde på din hjemmeside? Skal du være tilgængelig på de sociale medier? Hvordan skal du markedsføre dig og dine produkter på nettet? Hvordan ser fremtiden ud og hvordan har i tænkt jer at tilpasse jer?

Svarene på disse spørgsmål afhænger af jeres visioner, forventninger og forretningsmodel, men også af hvilket marked i opererer på.

Nogle virksomheder kan nå deres mål ved at være til stede på de sociale medier, mens andre ved bruge video som en aktiv servicekanal.

Rådgivning om (online) strategi

Strategi handler om at opnå mål og finde vejen til de mål, også når man taler om online strategi. I vores arbejde med online strategi er det tydeligt at den smelter sammen med virksomhedens overordnede strategi og er en naturlig del af denne. 

Derfor er der sjældent grund til at opdele virksomhedens stratgier i en online og en offline. 

I vores arbejde med komplette webløsninger er strategien vores grundlag for at opbygge løsningen, så den understøtter virkssomhedens mål, med bl.a. indhold og som hjælp til kommunikationsarbejdet.

Har din virksomhed en veldefineret strategi? Ellers kan vi hjælpe dig på vej og kan hjælpe med svarene på de svære spørgsmål.

  • Ronni K. Gothard Christiansen

    C.E.O
    +(45) 23 88 87 70
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du er meget velkommen til at kontakte mig eller udfylde kontaktformularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Kontakt mig