phone icon

Skitsen, der sikrer det gennemtænkte resultat

Wireframet er hjemmesidens blueprint. Der er her store dele af hjemmesiden planlægges og det er derfor altid en del af processen, når vi skal arbejde med din nye webløsning.

Wireframet fungerer lidt på samme måde, som når arkitekten laver plantegninger til dit nye hus. Det giver et super godt overblik over hele bygningen. Hvordan man kommer fra rum til rum og hvilke smarte funktioner, huset har. Wireframet er altså ikke den færdige hjemmeside, men en simpel visuel præsentation.

Wireframet er grundlæggende for:

  • Informationsdesignet: Hvad skal de forskellige sider indeholde? Hvad skal have fokus?
  • Navigationen: Hvordan bevæger man sig rundt på siden? Hvordan gør vi det let og enkelt?
  • Interfacet: Hvilke funktioner skal siden have? Hvordan virker de? Hvor placeres de på siden?

 

En gave til både processen og det endelige resultat

Med wireframet får vi, uden at det kræver store mængder arbejde, afprøvet en masse af de gode idéer. Det bliver basis for både designere og programmørers arbejde med din webløsning. De beslutninger vi sammen har taget i starten om navigation, indhold og funktioner, er også det, der er med, når webløsningen står klar, så det hele kommer til at hænge rigtig godt sammen.

De helt klare fordele for dig er at:

  • Dine kunder får nemmere ved at finde det, de søger på din hjemmeside.
  • Du får tidligt i processen et indblik i designet og der er mulighed for at justere ind
  • Du får et godt overblik over de forskellige sidetyper, indholdet og fuktionaliteten
  • Det bliver tydeligt, hvad der er call-to-action og hvor
  • Du får en mere gennemtænkt og gennemarbejdet webløsning

Hvis du er interesseret i at vide mere emnet, er du altid velkommen til at kontakte os.